ZONETERAPI

KROPPEN I BALANCE HOS RAB ZONETERAPEUT - TIL BØRN OG VOKSNE
BOOK EN TID

Zoneterapi – kroppen i balance

Vores krop er så genial, at den har sit eget selvregulerende og selvhelbredende system. Når vi igennem livet oplever sygdom, smerter, træthed og utilpashed, så er zoneterapien fantastisk til at hjælpe og støtte kroppen til at genoprette balancen.

Der findes zoner og punkter både under og over foden der har forbindelse til hvert af kroppens organer, kirtler og muskler. Man kan nærmest sige, at fødderne er et atlas over hele vores krop.

Ved massage og tryk på reflekszoner kan man få livsenergien Qi til at strømme rundt i kroppen via et kompliceret net af energibaner, de såkaldte meridianer, og hen til de dele af kroppen, der ikke fungerer optimalt.

Selve systemet er bygget op omkring ”traditionel kinesisk medicin”, ligesom akupunkturen.

Zoneterapi Lyngby

Du kan få tilskud til behandlinger med zoneterapi
gennem din sundhedsforsikring eller fra Sygesikringen Danmark.

Se priser her for behandlinger i Lyngby.

Zoneterapien kan have
en gavnlig effekt på:

    • Nedsat immunforsvar
    • Spiserør brok /mavesyre
    • Fordøjelsesproblemer
    • Hormonelle forstyrrelser
    • Stress
    • Hovedpine/migræne
    • Astma/allergi
    • Betændelsestilstande
    • Kredsløbsforstyrrelser
    • Menstruationsproblemer
    • Barnløshed
    • Graviditetsproblemer
    • Søvnproblemer
    • Kolik hos børn
    • Ryg, skulder og nakkeproblemer

 

Reaktioner på zoneterapi

Reaktionerne kan være forskellige, men skal ses som positive, da de fortæller at kroppen tager imod og arbejder med de forskellige ubalancer, og at bedring er på vej. Typisk er symptomerne meget kortvarige.  Under og efter behandling kan du opleve følgende normale reaktioner:

 

  • Velbehag og afslappethed
  • Træthed, behov for hvile og dyb søvn
  • Varme- og kuldefornemmelser
  • Øget tissetrang, ændring af afføringsmønster
  • Udskillelse af sekret gennem næse og svælg
  • Hovedpine, kvalme og maverumlen
  • Opblusning af gamle og nuværende symptomer
  • psykiske reaktioner
Zoneterapi i Lyngby

Zoneterapi for babyer og børn  (0-12 ÅR)

Babyer og børn reagerer generelt hurtigt på behandling, da de ikke har samme opbygning af belastninger i deres kroppe, som voksne har.
Hos mange babyer er der ofte en reaktion efter første behandling. De fleste babyer er problemet kvit efter 3-5 behandlinger. Med zoneterapi kan du være med til at tage problemerne i opløbet.

Typiske problemer som zoneterapien bl.a. kan hjælpe på:

  • kolik
  • refluks
  • fordøjelse
  • søvn
  • uro
  • mellemørebetændelse

 

 

babyzoneterapi

Hvor ofte anbefales behandlingerne

Jeg anbefaler at der går en lille uges tid mellem behandlingerne. Babyerne reagerer typisk hurtigt og der skal senest være effekt efter 3 behandlinger. Selv når problemet ophører, er der mange forældre som lige synes, at barnet lige skal have en ekstra behandling for at være på den sikre side.

 

Hvad er effekten af zoneterapi for babyer

Nogle børn marathon-sover måske 3-4 timer efter en behandling, andre bliver mere pylrede og urolige det første døgns tid, enkelte får nogle kraftige reaktioner, andre får mere energi. Som regel opleves mere tørst/sult,  træthed og dybere søvn. Andre reaktioner som kan forekomme er øget tarmfunktion og ændring i afføringens konsistens og farve. Flere får grøn afføring. Mine erfaringer er at de får det bedre og ofte bliver problemet kvit efter blot nogle få behandlinger.

 

 

Baby zoneterapi og zoneterapi for børn i Ballerup og Lyngby

Organmassage til babyer

Babyer har ofte problemer med især fordøjelsen.  Det er, som om de har brug for en hjælpende hånd i den første tid.
Zoneterapi sammen med Organ massage er et helt fantastisk redskab til at lette og bedre denne fase
Derudover kan Organ massage hjælpe markant ved tilstande af:

  • forstopelse
  • kolik
  • refluks

Jeg kombinerer teknikkerne hvis jeg mener det er det bedste og selvfølgelig kun hvis babyen tillader det.
Behandlingerne er altid på babys præmisser.
Organ massage er en meget blid behandling.

Du kan læser mere om Organ massage her

Mor og baby zoneterapi

Båndet mellem mor og baby
Mor og baby er tæt knyttet sammen fysisk, så vel som psykisk, også efter fødslen.
De energier (følelser) som vi ”bærer” igennem en lang graviditet, dem opfanger barnet og er derfor en kæmpe stor del af, og det er de derfor også efter fødslen.

Hvis du f.eks. er træt og ikke får hvilet nok, kan din uro og manglende overskud måske fornemmes af din baby og kan så komme til udtryk med en urolig krop og baby gråd.

At blive mor er fuldstændig fantastisk, men også hårdt. Du kan opleve manglende søvn, udmatning, stress, være frustreret, bekymret, og anspændt. Din baby sover måske dårligt, har kolik, ondt i maven, er forstoppet, har refluks, tit forkølet, urolig og ked af det.

Vi er jo som 1.gangs mødre også helt naturligt usikker på alt det her nye med at skulle være mor, og gør vi det nu rigtigt og alle de tanker som følger med at blive 1.gangs mor. Det er helt normalt.

En mor og barn behandling
kan derfor være en rigtig god investering,
for at skabe ro og balance hos begge.

Typisk anbefaler jeg 2-3 behandlinger af baby og en fælles behandling af både mor og baby.
En mor og barn behandling foregår typisk med at du har din baby liggende ved dig, enten hvor du ammer imens eller hvor barnet bare ligger og hygger/sover på dig.

mor barn zoneterapi

Hvad sker der ved zoneterapi

Sygdom, smerter, træthed og utilpashed opstår, hvis livsenergien QI er i ubalance eller forstyrres.  Hvis der er forstyrrelser i energien i en del af kroppen, og en del af kroppen derfor ikke fungerer optimalt, bliver de tilsvarende reflekszoner ømme.

Der findes også videnskabelige forklaringer på zoneterapi. Behandlingen stimulerer nemlig blodgennemstrømningen i kroppens forskellige væv som hud, muskler, bevægeapparat, organer og kredsløbssystem. Behandlingen øger desuden udskillelse af affaldsstoffer, som ligger blokeret i kroppens energibaner og resulterer i nedsat energitilførsel.

Hvad er zoneterapi

Nogen egentlig videnskabelig forklaring på, hvorfor zoneterapien virker, har man ikke. Men man har dog kunnet måle og iagttage følgende i forbindelse med behandlingerne: Blodgennemstrømningen øges og samtidig afslappes muskulaturen. Kombinationen af dette gør, at næringsstoffer og ilt lettere kan flyde med blodet til væv/celler, samtidig med at affaldsstoffer kan borttransporteres.

Ved at massere bestemte zoner på fødderne påvirkes kroppens energisystem, så dens egne helende og helbredende kræfter stimuleres. Denne effekt har særlig betydning, når det gælder kroppens udrensningsorganer dvs. nyrer, lever, lunger og tarmsystem. Med en øget blodgennemstrømning får organerne bedre betingelser for at kunne arbejde mere effektivt.

Der sker antagelig en øget produktion af neurohormoner, som kaldes endorfiner og enkefaliner. Disse stoffer kan måles i blodet, og har en morfinlignende effekt – hvilket vil sige, at de virker afslappende og smertelindrende.

Desuden er der formodninger om, at der sker en afslapning og stabilisering af det autonome nervesystem, dvs. den del af nervesystemet, som er uden for viljens kontrol. Denne stressforløsning bør ikke undervurderes, da den overvejende del af vore dages sygdomsproblemer givetvis er forårsaget af stress.

De forandringer/spændthed, som kan føles i fodens struktur ved en zoneterapi behandling, mindskes. Efter en serie behandlinger opleves ofte, at disse spændinger forsvinder og klientens symptomer aftager eller ophører.

Læs mere om massage og andre behandlingsformer på min klinik i Lyngby 

 RAB behandler | din sikkerhed for kvalitet og minimumskrav til uddannelse

 

 

Jeg er RAB zoneterapeut: RAB – Registreret alternativ behandler.
For at blive godkendt skal man overholde visse krav om uddannelse, efteruddannelse og etik.

Se altid efter om din zoneterapeut er RAB behandler, da der desværre er nogen som udgiver sig for at give “professionel zoneterapi”, som bare har haft et weekend kursus i forbindelse med fx anden uddannelse. Eller i det mindste om de har de 660 timers uddannelse, som RAB godkendelsen kræver.

 

Tilskud gennem Sygesikringen Danmark og sundhedsforsikringer.

 

Du kan få tilskud til behandlinger med zoneterapi både gennem din sundhedsforsikring eller ved tilskud fra Sygesikringen Danmark.

Se priser her for behandlinger i Lyngby.

Bestil tid nemt og bekvemt i bookingsystemet her

Du er også meget velkommen til at ringe til mig på tlf 40586575 hvis du har spørgsmål om zoneterapi eller andre behandlingsformer.
Kroppens pause ligger i Lyngby, tæt på Virum, Gentofte, Bagsværd, Søborg, Ballerup og Værløse. Bestil tid her