Vores vejrtræning
Jeg har længe været interesseret i vejrtrækningen og dens egenskaber både på det fysiske og psykiske plan.
Vi trækker vejret ca. 25.000 gange dagligt med en muskel kaldet diafragma. (mellemgulvet)
Diafragma er motoren for at luften pumpes ind og ud af lungerne.
Den fungerer ganske enkelt som et stempel, der bevæger sig op og ned for hver eneste vejrtrækning.
Lungerne er populært sagt klistret sammen med diafragma, hvorfor de strækker sig elastisk nedefter og udvides.
Diafragma bevæger sig altså op og ned som et stempel, der pumper luften ind og ud af kroppen samtidig massere den de indre organer og en masse muskler.
Du kan se en kort video herunder hvordan den arbejder.
Mine kurser med vejrtrækning.
Funktionel diafragma
I 2018 var jeg på kursus hos en Osteopat og zoneterapeut,
hvor jeg lærte en meget enkel måde at løsne op for diafragma og ribben, så der blive mere plads til at trække vejret.
Jeg bruger ofte denne teknik, når jeg kan se at mine klienter ikke trækker vejret optimalt.
De fleste mærker en mærkbar forskel allerede efter 1. gang.
Diafragma har endvidere betydning for mange kropslige funktioner såsom:
- lever
- bækkenbund
- inflammation
- blære og urinveje
- fertilitet
- stress
- fordøjelse
- blodcirkulation og lunger.
Dette link viser tydeligt, hvor meget vores vejrtrækning påvirker i hele kroppen.
Den er på fransk, men videoen siger alt: https://youtu.be/9JqFWUjxI1Q
Træn din vejrtrækning
I 2019 var jeg på en workshop hos den intelligente krop i “træn din vejrtrækning” hvor vi brugte bløde bolde og foamrollere til at massere ribben både for og bag, og som bagefter gav en forbedret vejrtrækning.
Breathe SMART
I 2019 deltog jeg i et “Breathe SMART” forløb på 4 dage i træk, som virkelig gik dybt ind i psyken på en måde som var ubeskrivelig.
Metoderne som Breathe SMART benytter, bygger på Art of Livings teknikker, som består af fysiske yogaøvelser, særlige dynamiske åndedrætsteknikker, meditation og indføring i såkaldte knowledge points. Knowledge points, er livs fortællinger og anekdoter, der gennem refleksion fungerer som hjælp til at håndtere egne følelser, tanker og livsomstændigheder.
Alkalisk vejrtrækning
Jeg så en meget interessant udsendelse på Dr2 (marts 2021) om en bestemt måde at trække vejret på, hvor flere oplevede positiv effekt på Stress, Angst, autoimmune- og neurologiske lidelser som f.eks Sklerose, leddegigt, fibromyalgi, Parkinson med flere, som har haft gavn af træningen. Ved at få mental kontrol af vejrtrækningen øger man sin kapacitet til alle gøremål – fra dagligdagen til Elite-performance.
Vejrtræknings teknikkerne og yoga øvelserne minder meget om “breathe SMART” teknikkerne.
Hvad sker der ved dybe indåndinger
Med øget vejrtrækning har man et overskud af ilt, og kroppen bliver samtidig basisk fordi man udånder kuldioxid (derfor navnet ”alkalisk” der betyder basisk),
og man stimulerer det sympatiske nervesystem, så man får virkningen af adrenalin på kroppen, når man selv ønsker det og har behov for det.
Via vores vejrtrækning kan vi påvirke vores autoimmune nervesystem og dermed vores fysiske og psykiske tilstand.
Det autonome nervesystem styrer alt det, der sker i din krop, som du ikke selv kan kontrollere med viljen. F.eks. når dit hjerte slår, dit blod filtreres i leveren og dine tarme fordøjer maden.
Nervesystemet har to parallelle systemer, der hver især samarbejder i din krop:
Det sympatiske nervesystem aktiveres i det, kroppen oplever som farlige eller stresslignende situationer. Det skærper vores evne til at handle hurtigt og være kampklar. Der sker en kæmp-eller-flygt-reaktion i hjernen, når det sympatiske nervesystem øger hjerterytmen, puls, åndedrætsfrekvens og får dit blodtryk til at stige.
Det parasympatiske nervesystem er aktiveret, når kroppen skal genopbygge sine ressourcer. Det parasympatiske nervesystem styrer mave-tarmsystemet og fremmer en god fordøjelse. Det virker modsat af det sympatiske nervesystem.
Men der er en måde, hvor du selv kan have have indflydelse alligevel. Åndedrættet er nemlig en slags termostat, du kan bruge til at regulere med.
– Man kan betragte den ene del af det autonome nervesystem som en speeder: Den gør klar til kamp, hvilket er livsvigtigt og nødvendigt for at kunne navigere i livet – både når du skal holde for rødt lys eller du skal til eksamen, siger åndedrætsekspert og fysioterapeut Lotte Paarup og fortsætter:
– Den anden del af det autonome nervesystem kan betragtes som en bremse, som hjælper os til at finde ro, blive nærværende og tilstede i egen krop. Åndedrættet er det mest effektive redskab til at trykke på bremsen, siger hun.
En simpel øvelse med stor effekt
Hvis du også gerne vil i gang med åndedrætsøvelserne er det heldigvis lige til.
– Det første skridt er at blive mere bevidst om sit eget åndedræt. Det næste skridt er at forsøge at trække vejret gennem næsen. Det virker beroligende for kroppen og nervesystemet, forklarer Nanna Ahlmark.
Den større mængde luft i lungerne giver bedre forudsætninger for, at hjertet kan pumpe ilten i blodet ud til endestationerne i dine muskler.
En simpel øvelse:
– Læg dig ned på ryggen og bøj i benene. Placer hænderne på mave og bryst. Ånd ind gennem næsen og start med at fylde luft i den nederste del af maven. Maven hæver sig, siger Nanna Gram Ahlmark og fortsætter:
– Træk vejret videre op, så ribbenene udvider sig, og træk til sidst vejret op i brystkassen, så brystet hæves. Hold vejret i tre sekunder, og pust langsomt ud gennem næsen. Din mave, ribben og bryst sænker sig nu. Brug gerne længere tid på udånding end indånding. Det er simpelt, men svært at gøre til en vane, siger Nanna Gram Ahlmark.
Hun anbefaler, at man træner vejrtrækningen hver dag for at få det største sundhedsmæssige udbytte.
Du kan se mere om Anne Sofie Espersens kamp mod multipel sclerose i “Træk vejret med DR 2” på DRTV.
Links:
Alkalisk træning
Breathe smart