så  er zoneterapien måske løsningen.

Min søn, som snart er 15 år, led af night terror og jeg anede ikke mine levende råd dengang. Dengang vidste man ikke det samme som man ved i dag.
I dag er der nogle fine råd til, hvordan man som forældre håndterer det og at barnet ikke tager skade af det.
Det er dog meget voldsomt at opleve at ens barn skubber en væk og ikke vil trøstes af en, alt imens barnet har åbne øjne, men ikke er kontaktbar.
Jeg kan selv huske den magtesløshed jeg følte ved ikke at kunne gøre noget.

Night terror bliver også kaldt natteskræk eller søvnrædsler. Typisk sætter barnet sig pludselig op og skriger. For fuld hals. Pulsen og vejrtrækningen er hurtig, barnet sveder, og kroppen er spændt som en flitsbue, og barnet kigger lige igennem dig, som så det et genfærd eller monster lige bag dig, som du ikke kan se.
Min egen søns “anfald” varede typisk i 20 min og det er meget lang tid når barnet  bare skriger og er utrøsteligt.

 

 Zoneterapien havde en god effekt efter 1. behandling

Jeg har for 2 måneder siden haft min første klient på 5 år som led af night terror.
Og til både min og moderens overraskelse så virkede det efter blot en gang.  Han havde det  hver nat og efter 1. “anfald” kunne han få et igen kort tid efter han var faldet i søvn.
Efter 1. zoneterapi behandling, havde han ingen anfald haft i 4 dage, så kom det lidt tilbage, men slet ikke i samme styrke. Jeg mærkede rigtig meget i hans fordøjelse og moderen kunne også fortælle at han efter behandlingen var ude på toilettet 3 gange på et kvarter, og det havde de aldrig oplevet før. Så der kom virkelig gang i fordøjelsen.
Efter 2. behandling har der ingen anfald været og hans fordøjelse er blevet meget bedre. Han fik i alt 3 behandlinger og er i skrivende stund stadig fri for “night terror”.

Spred derfor budskabet til alle der måtte have børn som har night terror, at zoneterapi måske er løsningen.
Jeg ærgre mig personligt over at jeg ikke selv havde tænkt på at zoneterapien måske havde været løsningen for min egen søn.

Læs mere om zoneterapi her.

Lyse tanker til en god nats søvn. 😉
Maialee
Kroppenspause.dk
Chr. X´s Allé 168
2800 Lyngby